Endnu en gang vil jeg bringe et emne op, som personligt er mig MEGET nært. Idag skal vi nemlig rundt om kropsidealer, kontrol af mad/motion og spiseforstyrrelser.
Hvad er den perfekte krop?
Den perfekte krop for dig er ikke nødvendigvis thigh gap, hip bones und zu weiter. Tvært imod kan det være du bliver alvorlig syg hvis du får/har det. Nogle piger er mindre 'robust' bygget og de piger vil naturligt være slanke med thigh gap og det resterende. Men nogle pigers kroppe er mere bygget til former, hvilket gør at deres hoftebygning er bredere end de mindre robuste. Piger med formerne og den mere robuste bygning bliver syg af at have thigh gap.. Så spørgsmålet er egentlig ikke hvad den perfekte krop er, men hvad der er perfekt for din krop.
Du er perfekt absolut som du er, stop med at kritisere dig selv, det gør dig gladere og styrker i sidste ende dit selvværd.
Jeg kan da sagtens springe et måltid over!
Det feder faktisk mere end det slankere. I og med du holder din krop igang ved at spise er det vigtigt for din krop at den får alt den næring den skal have, og det får den kun ved at du spiser. Et alment menneske der dyrker motion 2-3 gange om ugen skal have omkring de 2000 kalorier på en dag. Springer du måltider over er du hurtig i stand til at 'synde' fordi din søde tand trænger sig på + spiser du kun 3 gange dagligt holder du IKKE forbrændningen igang den vil tværtimod oplagre det mad du spiser, fordi du ikke spiser tit.
Jeg dyrker motion og får xxxx antal kalorier, proteiner, kulhydrater, mm.
pas på fanatikken, det er i DK blevet monster 'hipt' at være sund - Ikke at det er en dårlig ting! - Men den kan tage overhånd. Det er ikke normalt eller sundt at motionere intens 2 timer 6 dage i ugen.. Kroppen har brug for hviledage, og nej bare fordi søndag er en hellig dag, er det ikke nok (;
Pas på når du tæller kalorier, det kan blive en besættelse for dig og udelukke dig for en hel masse. nej du dør ikke af at indtage 2200 kalorier fordi du er til familie fest, eller sådan noget.
// DET ER IKKE FORKERT AT TAGE EN MUFFIN/LIDT SLIK/HVAD HJERTET NU BEHAGER, SMÅ MÆNGDER ER IKKE FARLIG, OG DET AT LEVE SUNDT ER INGEN STRAF, DERFOR SKAL DU IKKE FRAVÆLGE TING DU ELSKER.
^Overstående er vigtigt! Mange tror at de dør hvis de tager noget slik.. lidt en gang imellem gør godt på humøret og hyggestunden.
Kulhydrater er usunde, jeg får kun grønt og magert kød.
Fister! YOU'RE SO GOODDAAMN WRONG! Det er ikke kulhydraterne (dvs. katofler, pasta, ris, brød mm) der feder, det er den fede sovs (sovs er godt, i små mængder!) du får kartoflerne til at sejle i, det er mors fløde/bacon carbonara der feder. Der er overhovedet intet ivejen med hverken kartofler, ris, pasta, brød eller lignende. Det vil selvfølgelig altid være bedre at vælge fuldkorns pasta/brød og brune ris, men alt i alt; DET ER IKKE FARLIGT.
Begynder du at undgå diverse ting i din kost, får du underskud på kontoen, og det kan have små tegn til en begyndende spiseforstyrrelse, nemlig ortoreksi (Kæmpe kontrol af mad og overdrivelse af motion.) Og den kan være ufattelig svær at slippe af med igen.
Det er så vigtigt at kunne holde motivationen oppe, kan du ikke holde den oppe, kan du heller ikke holde den sunde livsstil og glæden ved det og træne i længere tid, og du vil automatisk falde tilbage i dine gamle vaner.
MIN HISTORIE - I KRIG MED FØLELSER, MAD VAR VÅBNET.
Jeg har selv haft/har den fanatiske kontrol tæt på mig.. I over et år havde jeg været utilfreds med mit udseende, mine veninde var tyndere end mig selvom de spiste mere, jeg skippede måltider, trænede men vægten gav ingen resultater. Det resulterede i at jeg startede med bulimi.. Det var alle de små jokes normale (træls ord at bruge..) brugte på hinanden som; hvad så tykke, dit fede læs mm. Det var jo aldrig ment ondt på nogen måde, men jeg tog det en del tungere end alle andre. Jeg har så fundet ud af nu jeg er født Særlig sensitiv som jeg har fået at vide er en fantastisk gave, det gør at jeg hurtigt for mit hoved til at blive overstimuleret i og med jeg tænker en del over de mindre ting end hvad andre gør.
Men min bulimi gik i sig selv og blev erstattet med måltidsskipning, først cuttede jeg aftensmaden, derefter røg små snackeriet, og til sidst røg morgenmaden.. jeg levede halvanden uge uden at end vand og tyggegummi. - Ja jeg tabte mig, men så jeg godt ud? nej. Jeg tabte mig over 16 kg på de 2 måneder jeg fik lov at gå rundt og skippe måltider. Det påvirkede mig, min krop og ikke mindst mit hoved så meget jeg fik anoreksi. Jeg var undervægtig da jeg blev sendt i behandling mens også kun lige under grænsen. Folk der ikke vidste jeg havde det ville ikke kunne se på mig at jeg havde det, men tværtimod ville de bare sige jeg var en af de der skinny piger. Jeg nåede dog længere ned end hvad den var da jeg blev indlagt. Nej, jeg fik ikke sondemad.. Men når du lever af tyggegummi og vand ryger den krop så lang ned i væske at det var umuligt for mig at indtage den væske min krop skreg efter, så jeg blev indlagt for at få væske. i 2 døgn lagde jeg bare og stirrede ind i en væg, og prøvede mit bedste for at bevise jeg var okay. Men alle vidste at jeg kunne dejse om med hjertestop hvert øjeblik, min krop var så småt ved at fungere.
Det er skræmmende at man som 15 årig har været så tæt på døden uden at ane det. Jeg kan godt se nu hvor syg jeg var og hvor mange faresignaler min krop gav mig. Jeg var ikke i stand til at stå op i badet, jeg fik ufattelig ondt i ryggen af at stå op for længe og jeg var ikke i stand til at end at sove stortset. Men da jeg var kommet hjem fra efterskolen (jeg gik på efterskolen da min spiseforstyrrelse toppede) ville jeg jo gerne spise, men jeg var som en nyfødt, jeg havde simpelthen glemt hvordan man spiste, det ville ikke ned på nogen måde. Det er frusterende når ens storesøster skal lægge øjne til hvordan du langsomt er ved at slå dig selv ihjel.
Jeg har stadig ikke fundet ud af hvad der satte det hele igang, typisk kommer en spiseforstyrrelse af en traumatisk hændelse der får dit hoved til at reagere på maden, i stedet for følelser.
Jeg er stadig ikke 100p rask den dag i dag, men jeg har det væsentlig bedre, og prøver at finde noget positivt hver dag der kan opmuntre mig og holde mig motiveret. Spiseforstyrrelser er ikke for sjovt, og det er ikke bare en leg at komme ud af, læsere.. pas på hinanden. xx
Ingen kommentarer:
Send en kommentar